Kontakt
Selveje Netværket er et samarbejde mellem selvejende plejehjem i Københavns Kommune.
Her på hjemmesiden kan du læse lidt om, hvem vi er, og hvordan du kommer i kontakt med os.
Ring eller skriv til sekretariatet for spørgsmål, rådgivning eller indmeldelse:
Bestyrelse:
Formand, Sv. Erik Christiansen, Hørgården
Næstformand, Erik Vinding, Langgadehus
Medlem, centerchef, Mette Olsen, Peder Lykke Centret
Medlem, forstander, Jette Jensen, Nybodergården
Medlem, Gitte E Olsen, Højdevang Sogns Plejehjem
Selveje Netværket blev stiftet den 28. januar 2015.
Den 26.11.2014 blev der afholdt et orienteringsmøde for samtlige selvejende omsorgs-/plejecentre i København. Mødet var indkaldt af Plejehjemskomiteen af 1965, der var en sammenslutning af 5 selvejende plejehjem i Københavns Kommune.
Det blev et godt møde, som fastslog behovet for et forum at mødes og inspirere hinanden i og udvikle fælles ideer. Det blev blandt andet påpeget, at der ikke er nogen, som kan tale på samtlige selvejende institutioners vegne i forhold til kommunen eller andetsteds. Det er den enkelte selvejende institution, der alene kan beslutte og underskrive. Det var der enighed om, men det udelukker på den anden side ikke, at kommunen kan drøfte forhold af fælles interesse med en sådan fællesorganisation enten ved dennes bestyrelse eller et underudvalg. I sidste ende er det den enkelte selvejende institutions bestyrelse, der beslutter.
Efter orienteringsmødet blev der arbejdet videre med vedtægter for en sådan ny organisation, og disse lå den 28.01.2015 klar til Hovedkomiteens godkendelse. Det kan lyde lidt mærkeligt med ordet Hovedkomiteen, men der skete rent faktisk det, at den tidligere organisation, Plejehjemskomiteen af 1965, gennem en vedtægtsændring blev til Selveje Netværket. Formålet hermed var som nævnt at samle alle de selvejende plejehjem med driftsoverenskomst med Københavns Kommune i én organisation eller ét netværk. Ved at gøre det på den anførte måde blev Selveje Netværket ejer af Plejehjemskomiteen af 1965’s formue, hvorved Selveje Netværket fik en pæn arbejdskapital.
Men hvad var Plejehjemskomiteen af 1965 for en størrelse:
Plejehjemskomiteen af 1965 blev stiftet 13. februar 1965 på Viola Nørløvs 65 års dag. Viola Nørløv var socialdemokratisk folketingsmedlem og hun stiftede allerede i 1937 Frie Børnehaver, der fik sin første institution i 1939.
Da Viola Nørløv nærmede sig pensionsalderen og havde afviklet nogle af sine mange gøremål og aktiviteter fandt hun kræfter til at danne ”Plejehjemskomiteen af 1965” i det år, hvor hun selv fyldte 65.
I 60´erne havde Københavns Kommune en god økonomi og udbyggede byen for at kunne rumme alle sine borgere. Muligheden for at få de almene boligorganisationer til at opføre nye plejehjemsbygninger i forbindelse med andet nybyggeri har sikkert medvirket til ideen om at skabe en Plejehjemskomite på samme idegrundlag som Frie Børnehaver blev skabt på, hvor ”frie” stod for ingen politisk eller religiøs påvirkning i institutionen.
PK 65s første vedtægt blev vedtaget på et komitemøde 24.05.1965 af komitemedlemmerne:
Formand, Helle Virkner Krag, skuespiller, statsministerfrue
Næstformand, Viola Nørløv, folketingsmedlem
Kasserer, Ella Christensen, Borgerrepræsentant
Sekretær, Karen Dahlerup, sekretær, Socialdemokratisk Forbund
Edith Olsen, forbundsformand KAD
E. Kløve Larsen, kontorchef, Lejerbo
Carl Th. Jørgensen, redaktør, Aktuelt Horsens
Nygaard Hansen, kontorchef, Socialdirektoratet, Københavns Kommune
Link til vedtægter: Selveje Netværket – Vedtægter 2016
Selveje Netværket
i Københavns Kommune
Selvejenetværket
Stavnsholthave 19
3520 Farum
Kontakt
Formand
Svend Erik Christiansen
tlf. 50305823 SEC@post10.tele.dk
Forretningsfører
Cand. jur. Troels Behr
tlf. 40302361 troels.behr@gmail.com