Referat af bestyrelsesmøde nr. 9 – 06.12.2016

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 9 den 6. december 2016 kl. 16.00 på Rosenborgcentret, Rosengade 1, 1309 København K.

Til stede: Svend Erik Christiansen, formand, Erik Vinding, Knud Melballe, Troels Behr og Frede Mølgaard.

Afbud: Randi Krogdal Steen og Barbara Lisemose.

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde nr. 8 06.10.2016
  1. Fortsat drøftelse og formulering af spørgsmål til ”Topmøde med politikere” november 2017. Notatet fra planlægningsmødet 06.10.2016 vedlægges.
  2. Frivillighedsprojekt: Et oplæg fra Inger Billund vil foreligge senest på mødet
  3. Lokalområdechefens møder med bestyrelserne fra 2017. Selvejenetværkets idepapir vedlægges.
  4. ERFA møde foråret 2017
  5. Evt. herunder nyt møde

Ad. 1.: Referatet godkendt.

Ad. 2.: Der var en drøftelse af spørgsmålene, som de er gengivet i notat fra Netværksmødet 06.10.2016 på Håndværkerforeningens Plejehjem.

  1. Spørgsmålet om cafedrift m.m. udgår, da der nu er meddelelse fra forvaltningen om, at det vil være fuldt ud lovligt både at sælge mad ud af huset og i huset og tage betaling for gæster ved arrangementer i huset.
  2. Pårørende. I Københavns Ældrepolitik står der, at de pårørende skal være koordinerende. Men hvad er det egentlig politikerne vil med dette og andre udsagn om de pårørende? – Det er nok forkert opfattet. Der står, at det skal være let for de pårørende at koordinere deres hjælp med fx plejecentret.

 

Det spørgsmål udgår derfor.

  1. Med værdighedsmilliarden er der sikret flere hænder på plejehjemmene i aftentimerne og større valgfrihed i hjemmeplejen med fx hjælp til bad helt frem til kl. 22.00 dagligt. Folketingets forlængelse af værdighedsmilliarderne frem mod 2020 til at understøtte den værdige ældrepleje er godt, men det ændrer jo ikke ved, at der er voldsomme årlige besparelser både for at skaffe luft i budgettet men også p.g.a. af demografien, idet der er en betydelig stigning i antallet af ældre og ældre ældre. Og hvordan sikres det så, at der fortsat er disse ekstra hænder i aftentimerne, som det bl.a. er hensigten med værdighedsmilliarden. Eller at disse ikke blot forsvinder i besparelser?
  1. Hvordan vil politikerne arbejde for, at råderummet for de selvejende plejehjem udvides og præciseres, så der bliver større spillerum til den enkelte institutions egen profil og dermed større mangfoldighed i plejehjemstilbudene? I forbindelse med dette punkt har jeg en notering om 2% besparelsen, som er totalt ødelæggende og hvordan vil politikerne sikre, at den besparelse eller effektuering ikke går ud over de varme hænder? Jeg kan blot ikke finde dokumentation for, at der er et krav til forvaltningerne om en 2% besparelse eller effektuering i Københavns Kommune hvert år. Kan nogen bidrage til denne dokumentation?

Jeg mener at 2% besparelsen ligger i det udmeldte grund budget og dermed er indarbejdet i budgettet når det vedtages.

  1. Hvordan vil politikerne bidrage til at mindske kontrolfunktionerne, så der bliver større arbejdsglæde og mere tid til borgeren?

Til slut på Netværksmødet på Håndværkerforeningen blev der så spurgt, hvad det er, som vi vil opnå med mødet? Svaret herpå må være, at vi efter valget kan få flyttet ressourcer fra et område til vores område. En sådan ressourceflytning er jo altid en interessekamp, og den forsøger vi så at rette i den for os rigtige retning.

Det blev ligeledes vedtaget på netværksmødet, at der nu skal arbejdes på at gøre spørgsmålene rigtig skarpe, og det lovede alle tilstedeværende at bidrage til, men det er også vigtigt at vores medlemmer, som ikke deltog i mødet går ind i arbejdet. Der skal i hvert fald også nu formuleres nogle flere spørgsmål. Vi må skulle op på mindst 5 spørgsmål.

Så input modtages meget gerne?

 

Ad. 3.: Oplægget blev drøftet. Der var enighed om, at vi nu selv arbejder videre. Vi skal have skrevet det om til et konkret projekt, som vi kan drøfte med forvaltningen og få den committed på. Ansvaret ligger hos Frede og Svend Erik.

Ad. 4.: Der var enighed om, at det var et udmærket idepapir til at få sat nogle gode snakke i gang, men man besluttede at flytte det sidste afsnit om ”konsulentbistand” over i projektpapiret.

Ad. 5.: ERFA-mødet blev fastsat til torsdag den 30. marts 2017 kl. 16.30. Emnet blev ikke fastlagt så gode forslag modtages. Frede finder et mødested og det kan jo være afhængigt af emnet.

Ad. 6.:

  • Vi talte om at få lavet en hjemmeside, der indeholder kontaktmuligheder men selvfølgelig også, hvad vi står for og hvad vi mener. Troels vil arbejde videre med ideen.
  • Der var en lille snak om, hvordan tandplejen egentlig fungerer på plejehjem. Efterfølgende har Barbara og Randi givet følgende orientering: Når du bor på et plejecenter i København, kan du blive visiteret til omsorgstandplejen mod mindre betaling. Derved får du tandeftersyn, behandlinger og proteser gratis. På de fleste steder kommer tandlæger og klinikassistenter ud på plejecentrene, og sædvanligvis har man et rum til formålet med tandlægestol og hele udstyret. Beboerne bliver alle tilbudt omsorgstandpleje.
  • Næste bestyrelsesmøde fastsat til torsdag den 16. februar 2017 kl. 16.30. Mødested udmeldes med dagsorden.
  1. december 2016

Referat v/Frede

Download pdf: Bestyrelsesmøde nr. 9 – 06.12.2016